søndag den 21. september 2014

Noget om frustrationer og temperament


Hende her. Så fantastisk sød, kærlig og helt igennem dejlig, men hold k... hvor kan hun være en udfordring en gang imellem, og så har hun et temperament af en anden verden. Hun er en bestemt dame, der har en mening om, hvordan tingene skal - og ikke skal være. Om det er jakken, der ikke må lynes eller havregrøden, der er hældt forkert op, kan være svært at spå om, for det der virker den ene dag, kan være helt forkert den næste dag. 

Jeg prøver at være anerkendende og lyttende, men når et måltid, der ellers bør være en hyggelig afslutning på dagen, ender med et barn, der kaster sig skrigende i gulvet, er jeg tæt på at give op, og føler at mine pædagogiske evner ikke slår til. Jeg vil jo gerne gøre det rigtige og forsøger at sætte kærlig og trygge rammer, men hvad gør I andre?

For øjeblikket har vi også problemer med at aflevere hende i børnehaven, noget vi aldrig har oplevet før. I hvert fald i samme grad. Nærmest fra dag et i vuggestuen, har det været 'hej hej mor, vi ses' og hun har altid været glad for at være der, både i vuggestuen og nu i børnehaven. Men de sidste to uger har været uudholdelige, både for hende selv og for os. Jeg har afleveret et skrigende barn, som holdt fast og ikke ville give slip (og hun er ret stærk) og hvor pædagogerne til sidst har måttet vriste hende ud, fordi jeg simpelthen blev nød til at tage på arbejde. 

Hold op, det er ikke sjovt, og jeg har været rigtig frustreret og ked af det. Det er jo ikke rart at aflevere et grædende barn, velvidende at der går 8 timer før jeg kan kyse og kramme hende igen. Og når der så er endnu et opgør under aftensmaden i sigte - ja, så ved jeg snart ikke mine levende råd... Jeg håber virkelig at det kun er en fase, som hurtigt går over...??

4 kommentarer:

  1. Åh, det er bare træls med alle de små konflikter, men kan det være nogen hjælp at vide, at samme er tilfældet her? Noget af det tilskriver jeg selv, at det er aldersbetinget - at de netop bruger energi på at skabe sit eget rum og selvstændighed. Noget af det tror jeg skyldes lange hverdage, hvor alle er trætte. Er man ikke selv i overskud, så er det også sværere at nedtone konflikterne.

    Det er bare ikke sjovt, når morgenen kokser og barnet græder ved aflevering. Men husk på, at de som regel hurtigt glemmer hvordan afleveringen forløb og har en god dag. Agnes er inde i en periode, hvor hun næsten hver dag siger om morgenen, at hun ikke gider i børnehave i dag. Dén skærer altså også i hjertet. Og det er altså selvom hun er super glad for at gå i børnehave, men hendes dage er også lange for at vores hverdag kan hænge sammen, så jeg tror det primært er derfor?

    Knus til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det hjælper tak, det er rart at vide at man ikke er alene. Jeg ved også at det er aldersbetinget, og det er dejligt at hun er ved at udvikle sin selvstændighed, men puuhhh, kunne hun ikke gøre det i lidt mindre skala og knap så meget volumen...

      Heldigvis går det bedre nu, og noget af det tilskriver jeg at to af yndlingspædagogerne er stoppet i børnehaven. Havde faktisk ikke selv lagt to og to sammen, før en anden mor fortalte at de havde samme 'problemer' derhjemme. De siger også i BH at det kun er godt at de reagerer derhjemme, hvor de er trygge, så det tager jeg som et sundhedstegn :)

      Slet
  2. Øv hvor er det træls at have sådan en morgen og skulle skilles på den måde. Det er jo ikke sjovt for nogen af jer. Vi har endnu ikke haft sådan en oplevelse, med nogle af børnene (7-9-13!!!) og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre hvis det sker (og jeg ikke længere er på barsel, til at kunne blive hjemme med dem, hvis behovet opstår) Håber at det bare er en kort periode :)

    Mht. temperament - så må det være noget, der høre alderen til ;) Vi har det i hvert fald præcis på samme måde! Selvstændighedsfasen, har vi fået af vide det er. Det er da også meget fint at hun øver sig i at være mere selvstændig, men puha det kan være hårdt! og virkelig en prøvelse for os alle!

    Jeg ved ikke om du kender til 'I farvn' eller 'attachment parenting' (der er bl.a. en dansk facebook gruppe her: https://www.facebook.com/groups/326055260835467/?fref=ts ) det var en opdragelsesmetode som vi blev bekendt med hos vores dagplejer. Det lyder til at vi har de samme værdier mht. opdragelsen og selve barndommen, så måske I kan finde redskaber der til at gøre det lidt nemmere i de svære situationer? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dine beroligende ord og tanker Louise, jeg vil bestemt kigge på facebooksiden.

      Jeg kan heldigvis flekse på mit arbejde, så de dage hvor det har været ekstra slemt, er jeg mødt ind lidt senere. Ligesom jeg har haft mulighed for at ringe til BH i arbejdstiden for at følge op på de 'trælse' morgener - tak til en god og forstående arbejdsplads og chef.

      Slet

Tusind tak fordi du kiggede forbi, og giver dig tid til at kommentere på mit indlæg. Det betyder meget for mig - og gør mig så glad.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.