lørdag den 7. februar 2015

Om at være bagud og undgå at falde


Kender I følelsen af at være bagud. Jeg syntes at jeg er bagud med alt for tiden.... Der er så meget jeg gerne vil nå. Madplaner, to do lister, vasketøj, kreaprojekter, færdiggøre strikketøj... Men faktisk er jeg også ved at lære at huske pauserne. Time out'en. Slappe af , nyde og samle energi...

Jeg fik nemlig engang påskrevet lektien om at man ikke kan blive ved med at piske en væddeløbshest, den styrter nemlig hvis den ikke kan mere - og så kan du piske nok så meget (på dig selv). Det giver nemlig bagslag sagt på godt gammeldaws jysk, og det tager tid at komme på benene igen. 

Dette er blandt andet en af grundene til at kameraet - og dermed bloggen - har ligget stille det sidste stykke tid, for selvom lysten har været der, har overskuddet ikke. Der er blevet prioriteret godt og grundigt, og den smule overskud der har været, er blevet reserveret til dem der betyder mest; nemlig familien. 

Men det ærgrer mig. Mest af alt fordi jeg savner at blogge; at dele lidt af hverdagen med jer - både de gode og sjove oplevelser - men også at fortælle om det sammenbragte familieliv, der både er hårdt, men bestemt også en bonus. Men også at vise kreaprojekterne (som der trods alt har været lidt tid til), at få nye ideer og bliver inspireret - samt inspirere - til andre nye projekter. Der er blandt andet kørt en fin leojakke gennem maskinen siden sidst, og jeg har taget fat i strikkepindene igen.

Når alt det er sagt, har vi netop prioriteret en dejlig familieferie, vores første fælles skitur, som bestemt har fyldt depoterne op, og det kan I glæde jer til at høre mere om. Jeg vil også vise leojakken, strikketøjet og alt det andet - men det bliver i mit tempo, for jeg skulle gerne undgå at falde undervejs...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak fordi du kiggede forbi, og giver dig tid til at kommentere på mit indlæg. Det betyder meget for mig - og gør mig så glad.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.